* Et anonymt brev har fået Skattesagskommissionen til at udskyde sine sidste afhøringer. Brevet er blevet overleveret til politiet, og ifølge Berlingske og Politiken sår det tvivl om Venstres forklaringer i kommissionen.
* Tre tidligere Venstre-ministre er blevet afhørt af kommissionen. De har alle forklaret, at partiet ikke politisk interesserede sig for Helle Thorning Schmidts (S) skattesag.
* Troels Lund Poulsen var skatteminister, da Helle Thorning Schmidts og hendes mand, Stephen Kinnocks, skattesag blev ekspederet i september 2010. Han er under mistanke for magtmisbrug i sin tid som minister, fordi han ifølge flere embedsmænd forsøgte at påvirke Skat Københavns afgørelse i sagen.
* Han er desuden mistænkt for enten at stå bag lækage af fortrolige oplysninger om skattesagen til pressen, have kendskab til den eller at "burde kende til den". Han har afvist alle anklager.
* Peter Christensen var politisk ordfører for Venstre, da skattesagen kom frem. Gjorde sig i den forbindelse bemærket med udtalelser om "skattesvig" og "skatteunddragelse".
* Christensen var skatteminister op til folketingsvalget i 2011, hvor dele af afgørelsen i Helle Thornings skattesag blev lækket til BT.
* Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, var statsminister under skattesagen. Han har afvist at have drøftet sagen med Troels Lund Poulsen, og har forklaret, at ikke ønskede at blive inddraget i sagen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.