Københavns Kommune har siden 17. juli haft tryghedsvagter på gaderne i hovedstaden.

Også Ballerup Kommune har etableret et korps af tryghedsvagter. Aarhus Kommune kommer med på vognen inden årets udgang.

Læs her om, hvad en tryghedsvagt må og ikke må.

• Vagterne kan sættes ind i områder, hvor borgerne oplever særlig utryghed. Eksempelvis områder med mange udendørs fester og større forsamlinger. De vil også kunne sættes ind på stationsområder eller i boligområder, hvor der er særlig risiko for indbrud.
• Tryghedsvagter kan henstille til personer, der forstyrrer den offentlige orden, at stoppe den forstyrrende adfærd. Hvis henstillingen ikke efterkommes, kan tryghedsvagter tilkalde politiet.
• Vagterne har ikke politimæssige beføjelser og må for eksempel ikke bruge magt.
• Vagterne kan blandt andet dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden eller øvrige lovovertrædelser. Det kan for eksempel ske med foto- og videooptagelser. Materialet kan overdrages til brug for politiets efterforskning.
• Tryghedsvagter kan være godkendte kommunalt ansatte vagter eller godkendte vagter i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen.
• Vagterne skal gennemgå en obligatorisk supplerende uddannelse.
• Tryghedsvagter kan anvende hunde, hvis politiet har givet en særlig tilladelse til det.
• Ordningen med tryghedsvagterne trådte i kraft 15. juni 2023 og løber på forsøgsbasis i tre år.

Kilde: Justitsministeriet.

/ritzau/

NYHEDER

Læs også:

Unge mænd skal rustes til at sige fra over for grov tone og chikane