Ritzau
Opdateret kl. 03:35
Donald Trump vil i næste uge udpege en ny chef for USA's centralbank, United States Federal Reserve System.
Her lidt baggrund om banken:
* I 1910 udtænker en gruppe politikere og finansfolk på et hemmeligt møde idéen om Federal Reserve. Det sker efter flere kriser i USA's banksektor.
* Grundlagt i 1913 af Kongressen under daværende præsident, Woodrow Wilson, som Federal Reserve. Navnet blev i 1935 ændret til det nuværende.
* Med etableringen blev ansvaret for at føre pengepolitik flyttet fra Kongressen til Fed, som den normalt kaldes.
* Den er privatejet. Aktionærerne er USA's største pengeinstitutter. Feds overskud, fratrukket et udbytte på seks procent til aktionærerne, tilfalder USA's finansministerium.
* Ordet "system" refererer til, at banken består af tre dele: Et centralt styrelsesråd i hovedstaden Washington, 12 regionale Federal Reserves placeret i regioner rundt om i USA samt Federal Open Market Committee (FOMC).
* FOMC mødes typisk otte gange om året for at vurdere økonomiens tilstand. Store pengepolitiske beslutninger som renteændringer eller ændringer i pengeforsyningen afgøres ved afstemning blandt de 12 medlemmer.
* Formanden for styrelsesrådet er samtidig den øverste chef. Siden 1. februar 2014 har Janet Yellen som den første kvinde i bankens levetid haft jobbet.
Vigtigste opgaver:
* At fastlægge en pengepolitik, så økonomien er afbalanceret, beskæftigelsen er så høj som mulig samtidig med, at priserne (inflationen) udvikler sig stabilt.
* At være bank for USA's kommercielle banker og regeringen.
* At regulere USA's finanssektor.
Bonusinfo:
* Banken vurderer, at endollarsedler i snit er i cirkulation i seks år, mens en tidollarseddel kun holder i fire et halvt år. Sedler på 100 dollar derimod har en levetid på anslået 15 år.
Kilder: Federal Reserve History, USNews.com
/ritzau/