Hvordan går det med ungdomskriminaliteten i Danmark?
Justitsministeriets Forskningskontor har gennem flere år udarbejdet analyser om udviklingen i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet.
Den seneste rapport offentliggøres tirsdag. I den kan man blandt andet se følgende:
* For de fleste aldersgrupper har der været et næsten kontinuerligt fald i antallet af mistanker og sigtelser fra 2006 frem til 2016.
* I 2006 blev der registreret 25.125 mistanker/sigtelser mod 10-17-årige. I 2016 var antallet reduceret til 11.487.
* Fra 2016 til 2017 er der sket en stigning på ni procent i antallet af mistanker/sigtelser.
* I 2017 blev der registreret 12.497 mistanker/sigtelser.
* I kategorien "andre ejendomsforbrydelser", som eksempelvis omfatter bedrageri og dokumentfalsk, er antallet af forhold siden 2006 vokset med 39 procent.
* I kategorien "seksualforbrydelser" var der i 2017 registreret 37 procent flere mistanker/sigtelser end i 2006. Væksten på 37 procent er sket fra 2016 til 2017. Den vedrører primært børnepornografi og blufærdighedskrænkelser - disse forhold kan vedrøre digitale sexkrænkelser.
* For røveri samt vold og trusler er antallet af mistanker og sigtelser faldet med henholdsvis 52 og 34 procent fra 2006 til 2017. Det seneste år har der dog været en stigning på henholdsvis 24 og 32 procent.
Kilde: Rapporten "Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2006-2017", udarbejdet af Justitsministeriets Forskningskontor.
/ritzau/