FAKTA: Ungarns stærke mand Viktor Orbán

Ungarns premierminister Viktor Orbán står til at genvinde posten med stort flertal i det ungarske parlament.

Viktor Orbán er Ungarns stærke mand og premierminister siden 2010, og ud fra de første optællinger af valgresultaterne søndag aften ventes han at vinde parlamentsvalg i Ungarn for tredje gang i træk.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Bliv klogere på Viktor Orbán her:

* 54 år (født 31. maj 1963).

* Uddannet jurist i 1987.

* Begyndte den politiske karriere som studenterleder ved de antikommunistiske demonstrationer i landet i slutningen af 1980'erne.

* Premierminister i Ungarn fra 1998 til 2002 og igen siden 2010. Leder af det konservative parti Fidesz.

* Partiet fik ved valget i 2010 to tredjedele af pladserne i det ungarske parlament. Det betød, at det kunne gennemføre en omstridt grundlovsændring, der blandt andet gav regeringen mere kontrol over retsvæsnet.

* Har flere gange været på kant med EU - særligt i forhold til fordelingen af asylansøgere mellem medlemslandene.

* Orbán er gift og far til fem børn.

Kilder: AFP og NTB.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.