Sæsonen for naturbrande er rullet ind over landet. Det oplyser Danske Beredskaber.
Jordens overflade er i forårsmånederne meget tør som følge af visne blade og manglende plantevækst. Det gør naturen letantændelig og øger risikoen for brande.
Derfor er det ifølge Danske Beredskaber vigtigt at tage forholdsregler, når man færdes i naturen.
Læs fem gode råd fra Danske Beredskaber her:
* Brug dine sanser - ser græsset vissent ud, eller mærkes det meget tørt, skal du være særligt opmærksom. Tjek vindforholdene, og tænd kun bål eller grill i stille vejr.
* Hav altid slukningsmidler inden for rækkevidde, når det er tørt - brug haveslangen eller vandkanden.
* Tænk over, hvor du bruger ukrudtsbrænderen - skure og udhuse af træ er også brændbare.
* Brug maskiner og elektrisk værktøj med omtanke - få gnister kan starte en brand.
* Forlad aldrig bål, grill eller anden ild.
Kilde: Danske Beredskaber.
/ritzau/