Blandt andet Donald Trumps overraskende valgsejr i USA og det danske OL-guld i herrehåndbold kostede Danske Spil dyrt i gevinster i 2016.
Her kan du læse Danske Spils liste over sidste års store begivenheder:
* Leicesters overraskende mesterskab i England kostede Danske Spil 1,5 millioner kroner i gevinster. Inden sæsonstart gav Leicester odds 2000 igen.
Oddset var faldet til odds 15 i starten af 2016 og sluttede i odds 1,02 i starten af maj.
* EM-finalen mellem Portugal og Frankrig blev med en omsætning på 19,8 millioner kroner den kamp, der omsatte klart mest i 2016.
* EM-finalen blev også den kamp, der blev mest indbringende for Danske Spil, da kun 32,3 procent gik retur til Oddset-spillerne i form af gevinster.
* EM-kampen England-Island blev derimod årets dyreste kamp for Danske Spil. Den overraskende islandske sejr medførte et tab på 3,5 millioner kroner.
* Årets næstdyreste kamp er også fra EM, hvor kampen Tyskland-Ukraine kostede Danske Spil et tab på 2,5 millioner kroner.
* brexit kostede Danske Spil over en halv million kroner i gevinster
* Det blev dyrt for Danske Spil, at håndboldherrerne vandt OL-guld. Cirka 1,6 millioner kostede den sejr.
* Atleten Sara Slott Pedersens sølvmedalje var luret af spillerne, hvilket kostede Danske Spil små 200.000 kroner.
* Cykelrytter Jacob Fuglsangs sølvmedalje udløste en tilbagebetalingsprocent til Oddset spillerne på svimlende 508 procent.
* Donald Trumps sejr ved det amerikanske præsidentvalg kostede Danske Spil et tab på 1,5 millioner kroner. Sejren gav odds 8 igen, da spillet åbnede. I starten af november var oddset nede i odds 3,00.
* Årets dyreste dag for Oddset blev onsdag 20. april med et tab på hele 16,5 millioner kroner.
* Årets mest indbringende dag for Oddset blev 2. oktober med et plus på 12,1 millioner kroner.
* Året 2016 bød på ni tipsmillionærer.
* Årets højeste odds på Måljagt var odds 50.000, hvilket skete tre gange. De to af gangene var under EM i fodbold.
Kilde: Danske Spil.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.