FAKTA: Tre kandidater i spil om lederskab af liberal gruppe
Tre kandidater med meget forskellige baggrunde står klar til at overtage lederskabet af gruppen Forny Europa.

Forud for en afstemning onsdag blandt medlemmerne i den liberale EU-gruppe, Forny Europa, har tre kandidater meldt sig på banen:

* Dacian Ciolos var EU-kommissær for landbrug i 2010-2014. Året efter blev han premierminister i Rumænien. Ciolos er uddannet agronom. Har størst officiel opbakning trods aldrig at have siddet i parlamentet før.

* Frederik Federley sad i det svenske parlament, Riksdagen, i 2006-2014. Federley har siddet i EU-Parlamentet siden 2014. Har studeret jura og statskundskab. Han har støtte fra de nordiske medlemmer af gruppen - herunder fem danske.

* Sophie in 't Veld har arbejdet i EU-regi, siden hun blev ansat som assistent for en hollandsk parlamentariker i 1994. Veld har selv siddet i EU-Parlamentet og været leder af det liberale parti D66 siden 2004. Hun er støttet af britiske medlemmer, som dog står til at ryge ud af EU til oktober grundet brexit.

Kilder: Politico, Euraktiv.

/ritzau/

/ritzau/
via Listen To News