Rigsadvokaten valgte 18. august at sætte en stopper for brugen af teledata som bevis i straffesager. Det skete på grund af en række potentielt alvorlige fejl i databehandlingen.
* Teledata er oplysninger om, hvilke mobiltelefoner der forbinder til hinanden, og hvilke telemaster de enkelte enheder skaber forbindelse til.
* I retten bruges oplysningerne til at underbygge påstande om, hvem der har kommunikeret med hinanden, og hvor personer har befundet sig på bestemte tidspunkter.
* Politiet kan i straffesager med en kendelse fra retten få udleveret disse data fra teleselskaberne.
* De data, som selskaberne sender - de såkaldte rådata - sendes i forskellige formater. Rigspolitiet har derfor et it-system, der konverterer oplysningerne, så alle data optræder i samme form.
* I løbet af foråret stod det klart, at der indimellem skete fejl i konverteringen, og det førte i sidste ende til, at brugen af teledata blev bandlyst i retterne af frygt for, at det ville svække tilliden til retssystemet - eller ligefrem føre til fejlagtige afgørelser.
Kilder: Justitsministeriet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.