På torsdag indledes retssagen mod Britta Nielsen i Københavns Byret.
LÆS her om sagen:
* Britta Nielsen var afdelingsleder i Socialstyrelsen frem til 26. september 2018. I efteråret blev hendes søn anholdt og lidt senere Britta Nielsen i Sydafrika.
* De blev udleveret til Danmark og har begge siddet varetægtsfængslet siden. Det er tidligere kommet frem, at sønnen er sigtet for groft hæleri til 3,6 millioner kroner.
* Britta Nielsens to døtre og svigersøn er også sigtet for groft hæleri. De har dog ikke været krævet fængslet.
* Det er endnu ikke besluttet, om der skal rejses tiltale imod andre end Britta Nielsen.
* Britta Nielsen er tiltalt for groft bedrageri, embedsmisbrug og dokumentfalsk. Hun tiltales for at have svindlet for 117 millioner kroner. Ifølge anklagen overførte hun offentlige tilskudsmidler til sig selv cirka 300 gange fra 1993 til 2018.
* Undersøgelser har vist, at det svindlede beløb udgør 120,6 millioner kroner.
* Anklagemyndigheden ønsker ikke at gå nærmere ind i forskellen på det beløb og beløbet, som der er rejst tiltale for.
* 24. oktober begynder retssagen mod Britta Nielsen. Der er sat ni dage af og sidste planlagte dag er 29. november.
Kilder: Ritzau, Børne- og Socialministeriet og anklagemyndigheden.
/ritzau/