Vi lægger med stor tillid vores skrammer, skavanker og nyfødte børn i hænderne på det danske sundhedspersonale.
Jordemødre, sygeplejersker og læger topper en troværdighedsmåling, som kommunikationsfirmaet Radius har gennemført.
For 11. år i træk har Radius undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.
1973 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18 til 75 år blevet bedt om at vurdere 26 faggruppers troværdighed på en skala fra et til fem:
1. Jordemødre: 4,17
2. Sygeplejersker: 4,01
3. Læger: 3,94
4. Bibliotekarer: 3,84
5. Politibetjente: 3,78
6. Ingeniører: 3,73
7. Fysioterapeuter: 3,71
8. Soldater: 3,64
9. Præster: 3,63
10. Tandlæger: 3,58
11. Skolelærere: 3,47
12. Psykologer: 3,46
13. Hjemmehjælpere: 3,43
14. Pædagoger: 3,39
15. Revisorer: 3,38
16. Landmænd: 3,34
17. Buschauffører: 3,34
18. Advokater: 3,23
19. Håndværkere: 3,17
20. Socialrådgivere: 3,00
21. Embedsmænd: 3,00
22. Bankrådgivere: 2,85
23. Ejendomsmæglere: 2,56
24. Journalister: 2,52
25. Bilforhandlere: 2,33
26. Politikere: 2,12
Kilde: Radius.
/ritzau/