Storbritannien og Det Forenede Kongerige bruges ofte i flæng i forbindelse med brexit. Men dækker de to navne over det samme? Både ja og nej.
Her er en forklaring:
* Geografisk er Storbritannien navnet på den ø, der omfatter England, Wales og Skotland.
* Det Forenede Kongerige, som er en kort form af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, omfatter ud over de ovenstående lande - England, Wales og Skotland - også Nordirland.
* Det er hele Det Forenede Kongerige, der forlader EU, hvis kongeriget følger udfaldet af en folkeafstemning i 2016.
* Det er imidlertid fortsat uafklaret, om Nordirland kommer til at forlade EU under de samme betingelser som resten af kongeriget. Det skyldes, at man vil undgå en fysisk grænse mellem Nordirland og Irland efter årtiers uro.
* På dansk og på mange andre sprog er det imidlertid almindeligt at benytte navnet Storbritannien om hele Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
* Også på engelsk kan man gøre det i daglig tale, men mest almindeligt er det at bruge "the UK" (United Kingdom, på dansk Det Forenede Kongerige).
* Storbritannien er i daglig tale altså både navnet på den britiske ø med England, Wales og Skotland - og samtidig en almindelig betegnelse for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Kilder: Oxford English Dictionary
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.