Der er flertal for at stille tidligere udlændingeminister Inger Støjberg (V) for en rigsret i sagen fra 2016 om ulovlig adskillelse af asylpar, hvoraf den ene var mindreårig.
Torsdag har Socialdemokratiet, De Konservative og Venstre meddelt, at de stemmer for.
To uvildige advokater hyret af Folketinget mener, at der er en "rimelig formodning" om, at sagen kan føre til dom.
Det vil være den blot sjette rigsretssag i danmarkshistorien.
Her kan du se de tidligere:
* Mod Anders Sandøe Ørsted med flere. Afgørelse 27. februar 1856: Frifundet.
* Mod Andreas Frederik Krieger med flere. Afgørelse 13. juni 1877: Frifundet.
* Mod C.C. Hall og Jens Jacob Asmussen Worsaae. Afgørelse 4. oktober 1877: Begge frifundet.
* Mod J.C. Christensen og Sigurd Berg. Afgørelse 17. juni 1910:
J.C. Christensen: Frifundet.
Sigurd Berg: Bøde på 1000 kroner eller 60 dages fængsel.
* Mod Erik Ninn-Hansen. Afgørelse 22. juni 1995: Fire måneders betinget fængsel med et års prøvetid.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.