FAKTA: Sommertiden stjæler en times søvn

To gange årligt skal de skubbes til urets visere. Læs, hvorfor vi skifter mellem sommer- og normaltid.
Undersøgelser af skiftet fra normaltid til vintertid indikerer, at omstillingen kan have en negativ indvirkning på menneskers helbred, skrev en række EU-parlamentarikere i en udtalelse i forbindelse med en afstemning i februar.
Undersøgelser af skiftet fra normaltid til vintertid indikerer, at omstillingen kan have en negativ indvirkning på menneskers helbred, skrev en række EU-parlamentarikere i en udtalelse i forbindelse med en afstemning i februar. Foto: Mychele Daniau/arkiv/AFP

Natten til søndag går vi over til sommertid, og det betyder, at uret skal stilles en time frem.

Få et indblik i, hvorfor vi stiller på uret:

* Natten mellem lørdag og søndag går klokken fra at være 01.59 til at blive 03.00.

* Der findes en huskeregel for, om man får en time mere eller minder. Den lyder, at uret skal stilles frem, når det er tid til at sætte havemøblerne frem. Det skal stilles tilbage, når havemøblerne stilles tilbage.

* Formålet er at få mest ud af dagslyset om aftenen.

* Sommertiden blev afprøvet i Danmark første gang under Første Verdenskrig i 1916. Anden gang var i perioden 1940 til 1948.

* Under krigene skulle ordningen også hjælpe med at spare på strømmen.

* Sommertiden varer fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.

* Reglerne er fastlagt i EU-direktiv 2000/84/EF.

* Omkring 70 lande har indført ordningen.

* Om efteråret skal uret stilles til normaltid. Uret sættes en time tilbage fra klokken 03.00 til klokken 02.00.

Kilder: Den Store Danske og Ritzau.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.