Danskerne skal senest til marts 2016 til folkeafstemning om at ændre det danske forbehold over for at deltage i EU-samarbejdet for retslige og indre anliggender.
Der har i debatten været mest fokus på, at Danmark på grund af forbeholdet står til at måtte forlade politisamarbejdet Europol.
Det skyldes, at Europol ligesom samarbejdet mellem EU-landenes anklagemyndigheder, Eurojust, er ved at blive lagt om, så det bliver en del af EU's overstatslige samarbejde i stedet for som nu at være mellemstatsligt.
Der er allerede omkring 50 vedtagne EU retsakter, Danmark ikke er omfattet af. Heraf ligger omkring 20 inden for asyl- og indvandringsområdet, som regeringen siger, at Danmark ikke vil indtræde i.
- Eksempler på ting, der allerede er vedtaget, som Danmark ikke er med i:
* Polititilhold. Borgere i det øvrige EU, der for eksempel har fået polititilhold mod en voldelig ekskæreste, kan nøjes med at få tilhold i ét EU-land for at være beskyttet i hele EU.
* Anholdtes rettigheder. Sikrer minimumregler for ret til advokatbistand, kontakt til nærtstående og konsulære myndigheder for EU-borgere, der bliver anholdt i andre EU-lande.
* Skilsmissesager. Regler, der skal hjælpe med at afgøre, hvilket lands myndigheder der har kompetencen til at træffe afgørelse om forældremyndighed, og som sikrer, at landene anerkender retsafgørelser om for eksempel samvær og barns bopæl.
* Trafikbøder. EU-borgere, der får for eksempel fartbøder i andre EU-lande, kan ikke køre fra bøden. Det kan danskerne snart heller ikke længere, fordi reglerne netop er blevet flyttet fra rets- til transportsamarbejdet.
- Eksempler på ny, forbeholdsramt lovgivning, der i øjeblikket er til forhandling i EU-systemet:
* Uskyldsformodning. Der lægges op til fælles minimumregler for rettigheder i straffesager, blandt andet om princippet om uskyld indtil det modsatte er bevist, om bevisbyrde, beviskrav, retten til ikke at inkriminere sig selv og til at være til stede under en retssag.
* Europæisk offentlig anklagemyndighed. Den nye myndighed skal have til opgave at efterforske svig med EU-midler på tværs af grænser.
* Passagerlister (PNR). Et formaliseret samarbejde om udveksling af oplysninger om flypassagerer skal ifølge planen gøre det nemmere at identificere mistænkelige rejsende.
* Konkursforordningen. Nye regler skal give bedre sikring for dem, der måtte komme i klemme, når en virksomhed i et andet EU-land går konkurs.
/ritzau/