EU-Kommissionen har tirsdag offentliggjort sin økonomiske efterårsprognose - også kaldet vækstundersøgelsen - der er en del af den årlige cyklus kendt som "det europæiske semester".
EU-landene begyndte i 2010 i langt højere grad end tidligere at koordinere deres nationale budgetter og økonomiske politik.
Det europæiske semester følger sin helt egen kalender, der skal gøre det nemmere at diskutere en fælles økonomisk strategi og fra centralt hold at holde øje med, hvordan det går.
Følgende datoer gælder for det indeværende europæiske semester:
- Oktober 2014: Eurolandene afleverer deres første skitser til næste års finanslov til gennemgang i EU-Kommissionen.
- November 2014: Kommissionens årlige vækstundersøgelse udstikker EU's overordnede økonomiske prioriteringer for 2015.
- Februar 2015: EU-Parlamentet og EU-Ministerrådet (medlemslandene) behandler vækstundersøgelsen. Kommissionen offentliggør sin økonomiske vinterprognose.
- Marts: Stats- og regeringscheferne godkender den årlige vækstundersøgelse på et topmøde.
- April: Medlemslandene indsender deres konvergens- og reformprogrammer til EU-Kommissionen.
- Maj/juni: EU-Kommissionen offentliggør sine landespecifikke anbefalinger baseret på den årlige vækstundersøgelse og landenes egne budget- og reformplaner. Anbefalingerne skal derefter godkendes af medlemslandene i fællesskab.
Kilde: EU-Kommissionen
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.