Fra nytår bliver satspuljen afskaffet.
Det har regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti besluttet i forbindelse med finansloven for 2019, som fredag bliver fremlagt.
Her kan du læse om historien bag satsreguleringen og den tilhørende satspulje:
* I 1990 blev Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, SF, Radikale, Kristeligt Folkeparti og Centrum-Demokraterne enige om at oprette satspuljen.
* Siden har Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet tilsluttet sig forliget. Enhedslisten har valgt at stå uden for aftalen.
* Ordningen går kort fortalt ud på, at hvis lønningerne stiger mere end to procent om året, så stiger overførselsindkomsterne 0,3 procentpoint mindre. De penge overføres til satspuljen.
* Hvis lønnen stiger mindre end to procent, stiger overførselsindkomsterne lige så meget det år.
* Pengene i satspuljen går til indsatser og projekter på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. De bliver fordelt af de partier, der er med i aftalen.
* I den oprindelige politiske aftale var der lagt op til, at puljebeløbene skulle fordeles forholdsmæssigt mellem pensionister og øvrige overførselsmodtagere. Dansk Folkeparti mener dog, at for få af pengene går til pensionister.
* Finansministeriet har regnet på, hvad den mindre regulering har betydet i kroner og øre. For en enlig førtidspensionist var forskellen i 2017 9648 kroner om året. En enlig folkepensionist ville have haft knap 8000 kroner mere i 2017, hvis pensionen havde været reguleret med lønudviklingen.
* I forbindelse med finansloven for 2019 har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet at afskaffe satspuljen. Det kan de gøre ved at trække støtten fra puljen, der dermed ikke længere har et flertal i Folketinget.
Kilder: Folketingets Oplysning, Finansministeriet og Børne- og Socialministeriet.
/ritzau/