* Biologisk bekæmpelse er brug af levende organismer til forebyggelse eller bekæmpelse af skadevoldende insekter, svampe og ukrudt.
* De levende organismer er skadedyrenes naturlige fjender og omfatter rovlevende og snyltende dyr samt mikroorganismer som svampe, bakterier og virus.
* Biologisk bekæmpelse kan bruges som alternativ til - eller sammen med - pesticider og har fået stadig større betydning på grund af utilsigtede miljømæssige konsekvenser ved brug af sprøjtemidler.
* Desuden kan skadedyr udvikle resistens over for kemiske bekæmpelsesmidler.
* Endelig er biologiske bekæmpelsesmetoder i modsætning til kemiske bekæmpelsesmidler oftest meget specifikke i deres virkemåder, så de kun rammer én eller få arter.
* I Danmark anvendes biologisk bekæmpelse stort set i forbindelse med alle væksthusgrøntsager.
* I den store tomat- og agurkeproduktionen eksempelvis med snyltehvepse og rovmider.
* På friland er biologisk bekæmpelse foreløbig meget lidt udbredt her i landet.
Kilde: Den Store Danske Encyklopædi.
/ritzau/