Handel med ulovlige kopivarer koster hvert år danske virksomheder et stort beløb i milliardklassen.
Herunder følger en række råd til, hvad man skal holde øje med for at undgå kopivarer i fysiske butikker og på nettet.
Tjekliste til shoppingturen:
* Er salgsstedet usædvanligt i forhold til varens image?
* Er prisen mistænkeligt lav?
* Er kvaliteten dårlig, eksempelvis ujævne sømme i tekstiler og læder?
* Lugter varen af lim, plastik eller kemikalier?
* Er emballage, tekst og billeder af dårlig kvalitet?
Tjekliste til nethandel:
* Er der sprogfejl og skæve priser?
* Er prisen mistænkeligt lav?
* Er webshoppens kontaktoplysninger mangelfulde eller falske? Tjek også "Om os"-siden på hjemmesiden.
* Er webadressen mærkelig?
* Er betalingsmulighederne mistænkelige?
* Betal altid med kort, så du kan benytte indsigelsesordningen.
Kilder: Erhvervsministeriet, Patent- og Varemærkestyrelsen
/ritzau/