Regeringen præsenterede torsdag antiterrorplanen "Et stærkt værn mod terror - 12 nye tiltag mod terror". Med i planen har regeringen en vurdering af terrortruslen mod Danmark, som baserer sig på oplysninger fra Center for Terroranalyse.
Her er hovedpunkterne:
* Siden tegningssagen i 2006 har terrortruslen mod Danmark været stigende og er i dag alvorlig. Det vil sige, at der i Danmark og i udlandet er personer, der har intention om og kapacitet til at udføre terrorangreb i Danmark.
* Selvom trusselsniveauet har været højt i en årrække, så har truslen siden 2006 ændret karakter.
* For det første udgør konflikten i Syrien og Irak nu en væsentlig faktor i trusselsbilledet.
* I alt skønnes 110 personer at være rejst fra Danmark for at deltage i kampene i Syrien og Irak. Omkring halvdelen befinder sig nu igen i Danmark. De personer, der udrejser, tilslutter sig nu i altovervejende grad den ekstremistiske organisation Islamisk Stat. De har ofte været i militante træningslejre og deltaget i kamphandlinger.
* I nogle tilfælde har det yderligere radikaliseret dem og givet dem færdigheder og en parathed til vold, der sætter dem i stand til at gennemføre terrorangreb i Danmark. Det kan være terrorangreb, der kan iværksættes med kort planlægningshorisont og med lettilgængelige midler, enten på eget initiativ eller efter instruktion fra grupper i udlandet.
* For det andet bliver propaganda på de sociale medier fra militante ekstremistiske grupper stadigt mere aggressiv.
* Ifølge vurderingen har propagandaen allerede flere gange inspireret personer til at udføre simple soloangreb med lettilgængelige våben. Det har der været eksempler på i Storbritannien i maj 2013, i Canada i oktober 2014 og i Australien i december 2014. Også angrebet i København kan vise sig at falde i den kategori, når efterforskningen er afsluttet.
* Terroraktioner, som udføres af "solo-terrorister", der har hentet inspiration på fx de sociale medier er svære at forhindre, fordi planlægningen ikke giver politiet og efterretningstjenesterne mange spor at arbejde med, hedder det i vurderingen.
* Herudover udvikler terroristerne løbende nye metoder til at undgå, at deres kommunikation opfanges af efterretningstjenesterne. Der bruges nye teknologiske kommunikationsformer, og kommunikationen er i stigende grad krypteret.
Kilder: "Et stærkt værn mod terror - 12 nye tiltag mod terror"
/ritzau/