Fredagens lodtrækning til de fire kvartfinaler i fodboldens Champions League efterlader fodboldelskere med både godbidder og en lidt bitter eftersmag.
De fire på papiret måske største hold i Europa tørner nemlig sammen i to af kvartfinalerne.
Det betyder lækkerier i vente i den kommende runde - men også en vished om, at to af de fire hold er ude af turneringen inden semifinalerne.
Lodtrækningen i Nyon magede det således:
Atlético Madrid, Spanien - Leicester, England
Dortmund, Tyskland - Monaco, Frankrig
Bayern München, Tyskland - Real Madrid, Spanien
Juventus, Italien - FC Barcelona, Spanien
Første kamp i de fire dueller spilles 11. eller 12. april, mens der er returkampe 18. og 19. april.
Finalen i turneringen spilles lørdag 3. juni på National Stadium of Wales i Cardiff.
Kilder: Uefa.com
/ritzau/