Det var republikanske George W. Bush, der som præsident sad og læste højt for en skoleklasse, da han blev informeret om, at en række fly var blevet kapret og styrtet ind i amerikanske bygninger, som en del af et angreb.
Siden da har i alt fire personer inklusive Bush selv været præsident for USA.
Her kan du læse dig ind på, hvordan de mindes 11. september 2001:
* Siden terrorangrebet i 2001 har fire personer været præsident i USA. Læs her, hvad de laver på 20-årsdagen lørdag.
* Den nuværende præsident, Joe Biden, og hans kone, Jill, deltager i mindeceremonier alle tre steder, der blev ramt ved attentatet: Manhattan i New York, hvor terroristerne ramte World Trade Center, Pentagon-bygningen i Washington D.C. og Shanksville i delstaten Pennsylvania, hvor et fjerde kapret fly styrtede ned.
* Bidens forgænger, Donald Trump, skal om aftenen den 11. september kommentere et boksearrangement sammen med sin søn Donald Trump Jr. Det er ikke klart, om han deltager i mindeceremonier tidligere på dagen.
* Barack Obama og hans kone, Michelle, deltager i en ceremoni i New York.
* George W. Bush, der var præsident, da attentatet skete, holder tale ved ceremonien i Shanksville.
Kilder: AFP, The Hill og CNN.
/ritzau/