Udlændinges oprindelse har stor betydning for, hvor godt de klarer sig i indfødsretsprøven, som man skal bestå for at kunne søge om dansk statsborgerskab.
Her følger en liste over, hvordan folk fra forskellige lande klarer sig i prøven, som man kan tage to gange årligt. Tallet i procent angiver, hvor stor en andel af ansøgerne fra landet der består.
* Somalia: 24 procent.
* Irak: 25 procent.
* Tyrkiet: 35 procent.
* Afghanistan: 39 procent.
* Bosnien-Hercegovina: 41 procent.
* Pakistan: 45 procent.
* Ukraine: 51 procent.
* Polen: 67 procent.
* Storbritannien: 88 procent.
* Tyskland: 90 procent.
* Øvrige: 54 procent.
Kilder: Udlændinge- og Integrationsministeriet.
/ritzau/