60 skoler kan se frem til en bonus på mellem 1,3 og 1,5 millioner kroner, fordi de har løftet niveauet blandt de fagligt svage elever.
Det viser foreløbige tal fra Undervisningsministeriet.
Her kan du læse mere om den skolepulje, der blev indført i 2017.
* Puljen er på i alt en halv milliard kroner, der kan fordeles over tre år.
* Skolerne får en præmie, hvis de mindsker andelen af elever, der får under 4 i gennemsnit i dansk og matematik ved prøve i 9. klasse.
* Andelen skal mindskes fem procentpoint per år, for at præmien udløses. Det vil altså sige, at en skole skal sænke andelen af elever med under 4 i gennemsnit med 15 procentpoint for at få del i puljen alle tre år.
* Undervisningsministeriet tilbyder skolerne forskellig former for hjælp til at hæve karaktererne hos udskolingseleverne. Men det er frivilligt, om de tager imod den.
* 121 skoler var udpeget til at have så mange fagligt svage elever, at de kunne få del i puljen. Men nogle takkede nej. Så deltagerantallet er endt på 104 skoler.
* Skolerne bestemmer selv, hvad de vil bruge præmiepengene til.
* Den endelige opgørelse over, hvilke skoler der får udbetalt en præmie, ventes klar i september. Udbetalingen sker i fjerde kvartal.
Kilde: Undervisningsministeriet
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.