FAKTA: Sådan fordeler udgifter til banderne sig
Bandekriminalitet kostede 315 millioner kroner i det danske retsvæsen i 2016, viser undersøgelse.

En opgørelse fra Justitsministeriets Forskningskontor giver for første gang et overblik over udvalgte omkostninger til registrerede bandemedlemmer og rockere i det danske retsvæsen i 2016.

Her er et overblik:

* Omkostninger forbundet med ofre for berigelseskriminalitet: 4.960.906 kroner.

* Kriminalforsorgens udgifter til styrket bandeexit og mentorordning: 5.085.694 kroner.

* Politiets udgifter til exit-indsatser: 14.430.662 kroner.

* Politiets udgifter til sigtelser: 69.212.046 kroner.

* Anklagemyndighedens udgifter til sigtelser, hvor der tages stilling til tiltalerejsning: 24.320.227 kroner.

* Domstolenes udgifter til afgørelser: 10.666.758 kroner.

* Kriminalforsorgens omkostninger til indsættelser: 186.075.379 kroner.

* Samlede omkostninger: 314.751.672 kroner.

* Undersøgelsen tager udgangspunkt i personer, der er registreret som enten rockere eller bandemedlemmer i Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED).

* Undersøgelsen baseres primært på registerdata og på oplysninger fra Justitsministeriets ressort. Den omhandler ikke bredere effekter af bandekriminalitet.

Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor

/ritzau/