Samtidigt med præsidentvalget i USA tirsdag den 6. november er der valg til Kongressens to kamre. En tredjedel af Senatet og hele Repræsentanternes Hus er på valg.
Magtbalancen her er afgørende for præsidentens muligheder for at gennemføre sin politik.
SENATET
* Senatet har 100 medlemmer
* Medlemmerne vælges for to år ad gangen, og en tredjedel er på valg hver andet år
* Hver delstat vælger to senatorer
* Den nuværende fordeling giver demokraterne 53 medlemmer og republikanerne 47
* Ved stemmelighed 50/50 er vicepræsidentens stemme afgørende
* Senatet har den lovgivende magt, koordineret med Repræsentanternes Hus
* Senatet godkender eller forkaster de internationale traktater, som præsidenten foreslår
* Senatet godkender eller forkaster præsidentens kandidater til fremtrædende poster, for eksempel USA's Højesteret
* Senatet høres ofte i større udenrigspolitiske emner, for eksempel i spørgsmål om krig, og har desuden indflydelse på, hvordan statens penge bruges
REPRÆSENTANTERNES HUS
* Repræsentanternes Hus har 435 medlemmer
* Medlemmerne vælges for to år ad gangen, og alle medlemmer er på valg
* Hver stat i USA er repræsenteret efter befolkningstal
* Den nuværende fordeling giver demokraterne 190 medlemmer og republikanerne 240. Derudover er der fem ledige pladser
* Repræsentanternes Hus har den lovgivende magt koordineret med Senatet. Et flertal i begge kamre skal være enige om en lovtekst, før præsidenten med sin underskrift kan gøre loven gældende
* Kan indlede og behandle en rigsretssag med en folkevalgt
* Høres ofte i større udenrigspolitiske emner, for eksempel i spørgsmål om krig, og har desuden indflydelse på, hvordan statens penge bruges
Kilde: RealClearPolitics
/ritzau/