Til og med 1999 havde Danmark 16 pladser i Europa-Parlamentet. Denne gang skal der vælges 14.
Det er niende gang, at danske vælgere skal udpege medlemmer til Europa-Parlamentet.
Så mange mandater har partierne fået ved de tidligere valg:
1979: Socialdemokratiet: 3, De Konservative: 2, Centrum-Demokraterne: 1, SF: 1, Folkebevægelsen mod EU: 4, Venstre: 3, Fremskridtspartiet: 1, Grønland: 1.
1984: Socialdemokratiet: 3, De Konservative: 4, Centrum-Demokraterne: 1, SF: 2, Folkebevægelsen mod EU: 4, Venstre: 2.
(SF overtog mandatet fra Grønland, som forlod EF 1. februar 1985).
1989: Socialdemokratiet: 4, De Konservative: 2, Centrum-Demokraterne: 2, SF: 1, Folkebevægelsen mod EU: 4, Venstre: 3.
1994: Socialdemokratiet: 3, De Radikale: 1, De Konservative: 3, SF: 1, Junibevægelsen: 2, Folkebevægelsen mod EU: 2, Venstre: 4.
1999: Socialdemokratiet: 3, De Radikale: 1, De Konservative: 1, SF: 1, Junibevægelsen: 3, Folkebevægelsen mod EU: 1, Dansk Folkeparti: 1, Venstre: 5.
2004: Socialdemokratiet: 5, De Radikale: 1, De Konservative: 1, SF: 1, Junibevægelsen: 1, Folkebevægelsen mod EU: 1, Dansk Folkeparti: 1, Venstre: 3.
2009: Socialdemokratiet: 4, De Konservative: 1, SF: 2, Folkebevægelsen mod EU: 1, Dansk Folkeparti: 2, Venstre: 3.
2014: Socialdemokratiet: 3, De Radikale: 1, De Konservative: 1, SF: 1, Folkebevægelsen mod EU: 1, Dansk Folkeparti: 4, Venstre: 2.
Retsforbundet, Kristendemokraterne, Venstresocialisterne og Liberal Alliance har alle stillet op til EU-valg uden at få mandater. Sidstnævnte stiller op igen i 2019.
Ved valgene i 1979 og 1984 blev et af Danmarks 16 mandater valgt i Grønland. Det ophørte, da Grønland trådte ud af EF 1. januar 1985. Det grønlandske mandat blev derefter overtaget af SF.
Ved valget i 2004 havde Danmark 14 mandater, og fra valget i 2009 har Danmark haft 13 mandater. I 2019 skal der igen vælges 14 danske medlemmer, men mandat nummer 14 træder først ind, når Storbritannien har forladt EU.
Kilde: Folketingets EU-Oplysning.
/ritzau/
/ritzau/