Sidste år blev 1004 personer sigtet for børneporno, fordi de ifølge politiet delte krænkende videoklip af to 15-årige i Facebooks beskedapp, Messenger.
Mandag har politiet føjet 148 nye mistænkte til sagen.
50 af dem har ifølge politiet delt videoen, efter at politiet sigtede en masse unge for børneporno ved at have delt videoen.
De resterende cirka 100 nye mistænkte har delt videoen i samme tidsrum, som de oprindeligt sigtede.
40 af de nye sigtede er under 18 år, og 126 af de sigtede er mænd eller drenge.
Se hvordan de 148 sigtelser fordeler sig på politiets kredse her:
* Fyn: 10.
* København: 22.
* Københavns Vestegn: 23.
* Midt og Vestjylland: 12.
* Midt og Vestsjælland: 14.
* Nordjylland: 8.
* Nordsjælland: 14.
* Syd og Sønderjylland: 16.
* Sydsjælland og Lolland Falster: 10.
* Sydøstjylland: 7.
* Østjylland: 12.
Kilder: Rigspolitiet.
/ritzau/