Det er svært præcist at definere, hvornår man lever i et parallelsamfund med andre normer og værdier end i resten af Danmark.
Men i forbindelse med, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har lavet en redegørelse om parallelsamfund i Danmark, har man opstillet otte indikatorer.
Hvis nogen i en familie på højst tre personer falder ind under mindst to af de otte indikatorer, vurderes man at være en del af et parallelsamfund.
Hvis familien består af fire eller flere personer, er kravet, at man falder ind under mindst tre indikatorer.
Her er de otte indikatorer:
* Bor i et alment boligområde, hvor mindst 25 procent har ikkevestlig baggrund.
* Børn i alderen 1-4 år, der ikke er i dagtilbud.
* Børn i alderen 0-6 år, der går i daginstitution, hvor mindst 25 procent har ikkevestlig baggrund.
* Børn og unge i grundskoler, hvor mindst 25 procent har ikkevestlig baggrund.
* Børn mellem 12 og 14 år, der er sigtet efter straffeloven i det pågældende år.
* Unge i alderen 15-29 år, der er dømt efter straffeloven.
* Unge i alderen 15-29, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse.
* Unge og voksne i alderen 22-59 år, som er langvarigt passive.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets redegørelse om parallelsamfund.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.