Kontrakten med DSB Øresund om Kystbanen udløber i december 2015, og den bliver ikke forlænget. I stedet ryger Kystbanen tilbage i moderselskabet DSB.
* Siden 11. januar 2009 har DSB Øresund (dengang under navnet DSBFirst) betjent strækningen på Kystbanen og trafikken over Øresund.
* DSB Øresunds kontrakt udløber først formelt ved udgangen af 2015.
* Kritikken er haglet ned over DSB Øresunds betjening af strækningen. Togene har været forsinkede, og der har været for få tog.
* Flere kritikere har ligeledes ment, at DSB Øresund, der skabt på ruinerne af DSB First i forbindelse med udbuddet af Kystbanen, har været en misforståelse fra starten.
* DSB Øresund A/S (tidligere DSBFirst) er et dansk-britiske jernbaneselskab med hovedsæde i København. DSBFirsts hovedsæde lå oprindelig i Malmø i Sverige.
* DSBFirst Danmark A/S havde i 2010 et underskud på 294 millioner kroner og DSBFirst Sverige AB et underskud på 387 millioner kroner.
/ritzau/