FAKTA: Sådan blev Årets Dansker 2018 udpeget
Ministeroverdragelse i uddannelses- og forskningsministeriet Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Katja Iversen blev torsdag kåret til Årets Dansker. I alt var ti store danske personligheder nomineret.

Torsdag blev Katja Iversen, topchef for Women Deliver, kåret til Årets Dansker af Berlingske.

Prisen modtog hun for sit arbejde for kvinders og pigers rettigheder på verdensplan.

Berlingskes læsere og et dommerpanel har kunnet stemme på en af de i alt ti nominerede. Læsernes og dommerpanelets stemmer har hver vægtet 50 procent.

De ti nominerede til prisen var:

* Caroline Wozniacki, tennisspiller.

* Henrik Poulsen, administrerende direktør for Ørsted.

* Jesper Buch, iværksætter.

* Jonatan Spang, standupkomiker og skuespiller.

* Katja Iversen, CEO hos Women Deliver.

* Nanna W. Gotfredsen, stifter og leder af Gadejuristen.

* Sara Omar, forfatter.

* Sebastian Mernild, klimaforsker.

* Søren Pind, debattør og tidligere minister.

* Whistlebloweren - ingen konkret person, men begrebet.

Dommerkomitéen bestod af:

* Bertel Haarder (V), folketingsmedlem og tidligere minister.

* Eske Willerslev, dna-forsker og professor ved Københavns Universitet.

* Habib Frost, CEO i Neurescue.

* Hella Joof, skuespiller og forfatter.

* Malou Aamund, direktør i Google Danmark.

* Peter Lund Madsen, hjerneforsker.

* Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske.

Kilder: Berlingske.

/ritzau/

/ritzau/