Søndag og mandag afvikles sidste spillerunde af Alka Superligaens nedrykningsspil, og særligt i pulje 2 er meget på spil.
I pulje 1 står det allerede klart, at Randers og OB tager de to øverste pladser og fortsætter ud i spillet om en Europa League-plads, mens Horsens og Esbjerg må ud i playoffkampe for at undgå nedrykning.
* Stillingen i pulje 1 ser således ud:
1. Randers, 41 point, målscore 32-33
2. OB, 38 point, målscore 32-37
3. Horsens, 33 point, målscore 32-52
4. Esbjerg, 29 point, målscore 31-53
* Mandag klokken 19 begynder de sidste kampe:
Esbjerg-OB
Horsens-Randers
I pulje 2 er AaB sikker på at tage en af de to øverste pladser, der sikrer endelig overlevelse, mens Silkeborg, AGF og Viborg slås om den anden, mens de to nederste skal slås for at undgå degradering til 1. division.
* Stillingen i pulje 2 inden sidste spillerunde:
1. AaB, 38 point, målscore 30-44
2. Silkeborg, 35 point, målscore 35-51
3. AGF, 34 point, målscore 44-46
4. Viborg, 33 point, målscore 35-46
De resterende kampe begynder søndag klokken 16:
AaB-Silkeborg
AGF-Viborg
* Silkeborg kan med en sejr sikre sin overlevelse, men uafgjort kan også være nok, hvis den anden kamp også slutter uafgjort.
* Ved pointlighed er målscoren nemlig afgørende, og på det parameter er AGF klart bedst, mens Viborg er bedre end Silkeborg.
* AGF kan redde sig med en sejr, med mindre Silkeborg vinder i AaB. For AGF kan uafgjort også være nok, hvis Silkeborg taber.
* Viborg skal bruge en sejr for at redde sig, og samtidig må Silkeborg ikke vinde i Aalborg.
* De to vindere af puljerne møder nummer to fra den modsatte pulje i et dobbeltopgør først ude og så hjemme.
* De samlede tabere slutter som nummer 9 og 10, alt efter hvem der samlede flest point i de 32 spillerunder.
* Vinderne af de to playoffkampe spiller et nyt dobbeltopgør om syvendepladsen.
* Nummer syv skal herefter møde nummer fire fra mesterskabsspillet om den sidste plads til Europa League-kvalifikationen i næste sæson. Der spilles kun én kamp. Nummer fire har fordel af hjemmebane.
* De to nederste fra de to puljer skal ud i playoffkampe for at undgå nedrykning. Nummer tre fra den ene pulje møder nummer fire fra den anden pulje og omvendt. Her spilles både ude og hjemme.
* De to samlede tabere skal ud i et dobbeltopgør om 13.- og 14.-pladsen. Taberen her rykker direkte ned i 1. division, mens vinderen, nummer 13, møder nummer to fra 1. division i et dobbeltopgør om en plads i Superligaen.
* Vinderne af de to første playoffkampe om nedrykning mødes i et dobbeltopgør om placeringer som nummer 11 og 12.
* Nummer 11 fornyer superligatilværelsen, mens nummer 12 skal møde nummer tre fra 1. division i et dobbeltopgør om en plads i Superligaen.
/ritzau/