Gruppespillet ved VM i fodbold er i fuld gang, og alle hold har været i ilden. Nogle hold to gange. Allerede nu har flere forpasset muligheden for avancement fra grupperne, mens andre er sikre på at gå videre.
Der er stor spænding i alle puljer om, hvem der vinder grupperne, og hvem der bliver nummer to. I flere puljer kan der ske det, at flere hold slutter på samme antal point, og så kommer andre kriterier i spil.
Når alle hold har spillet tre kampe, afgøres det, hvilke to hold, der går videre til ottendedelsfinalerne - og på hvilke placeringer.
Sådan afgøres placeringerne i VM-grupperne (er flere hold lige på første punkt, kigges på næste punkt på listen og så fremdeles):
* Flest point opnået i gruppekampe.
* Målforskel i alle gruppekampe.
* Flest scorede mål i alle gruppekampe.
Er to eller flere hold stadig lige, bliver slutplaceringen i gruppen afgjort, som følger:
* Flest point opnået i gruppekampene mellem de hold, der ligger lige.
* Målforskel opnået i gruppekampene mellem de hold, der ligger lige.
* Flest mål scoret i gruppekampene mellem de hold, der ligger lige.
Er to eller flere hold stadig lige, bliver slutplaceringen i gruppen afgjort, som følger:
* Flest fair play-point (færrest minuspoint) opnået i alle gruppekampe efter følgende kriterier:
- Gult kort (minus 1 point).
- Rødt kort - forårsaget af to gule kort (minus 3 point).
- Direkte rødt kort (minus 4 point).
- Gult kort efterfulgt af direkte rødt kort (minus 5 point).
(En spiller får kun en af de ovennævnte straffe i hver kamp).
Er to eller flere hold stadig lige, bliver slutplaceringen i gruppen afgjort, som følger:
*Lodtrækning - foretaget af Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).
Kilder: Fifa, Uefa.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.