Flyproducenten Airbus har fra og med 2021 besluttet ikke at bygge flere fly af typen A380.
Flyet, hvor passagererne sidder i to etager, er blandt de største kommercielle passagerfly i verden, hvilket illustreres af følgende tal:
Længde: 72,72 meter.
Højde: 24,09 meter.
Vingefang: 79,75 meter.
Maksimalvægt ved takeoff: 575 ton.
Brændstofkapacitet: 320.000 liter.
Rækkevidde: 15.200 kilometer.
Passagerkapacitet: Op til 853 passagerer (afhængigt af konfigurationen).
Første leverance skete i 2008. Der er indtil nu leveret 234 af de 313 bestillinger, som Airbus har modtaget.
13 selskaber bruger A380 i den daglige drift. Det er Singapore Airlines, Emirates, Qantas, Air France, Lufthansa, Korean Air, China Southern Airlines, Malaysia Airlines, Thai Airways, British Airways, Asiana Airlines, Qatar Airways og Etihad Airways.
Emirates er klart den største aftager med 109 fly. Selskabet var også det første, der fløj en A380 til og fra Københavns Lufthavn, da lufthavnen 1. december 2015 åbnede en ny gate, der kan håndtere de store fly.
Siden har Emirates fløjet dagligt mellem København og Dubai med netop A380.
Kilde: Airbus.
/ritzau/