Skraldere skal slippe for at stå på hovedet efter overskudsmad i containere.
En arbejdsgruppe nedsat af Venstre skal undersøge, om supermarkederne kan stille varerne frem til gratis afhentning uden at skulle betale moms.
LÆS her mere om madspild:
* Det samlede madspild i Danmark løber op i cirka 715.000 ton årligt. Frugt og grønt er den største andel efterfulgt af kød, brød og kager.
* De private husholdninger står for den største andel af det samlede madspild. Nemlig 36 procent (260.000 ton). På andenpladsen er detailhandlen med 23 procent (163.000 ton).
* Husholdningerne har reduceret deres madspild med 14.000 ton fra 2011 til 2017, hvilket svarer til otte procent per person i løbet af seks år.
* Stort set alle detailkæder arbejder med forebyggelse og reduktion af madspild. Eksempelvis vil Salling Group, der tæller blandt andet Netto og Føtex, halvere madspildet frem mod 2030.
Kilder: Stop Spild Af Mad og Miljø- og Fødevareministeriet.
/ritzau/