Det danske akutberedskabet - det vil sige ambulancer og akutlægebiler og akutbiler - er i løbet af aftenen og natten rykket ud 1056 gange efter 1221 opkald til 1-1-2.
Landets akutlægehelikoptere måtte i løbet af aftenen og natten i luften fire gange. Det er én flyvning mere end sidste år.
AMK-vagtcentraler rundt om i landet har registreret, at 117 personer kom uheldigt ind i det nye år med en fyrværkeriskade. Det er 19 flere end sidste år. Af de 117 fyrværkeriskader er der 39 øjenskader og 28 håndskader.
AMK-vagtcentralerne har ansvaret for de patienter, som ringer 1-1-2.
Her kan du se, hvor mange gange det akutte beredskab rykkede ud i de forskellige regioner.
* Region Nordjylland: 104 opkald til 1-1-2, 90 udrykninger, 2 fyrværkeriskader.
* Region Midtjylland: 220 opkald til 1-1-2, 173 udrykninger, 17 fyrværkeriskader.
* Region Syddanmark: 278 opkald til 1-1-2, 200 udrykninger, 16 fyrværkeriskader.
* Region Hovedstaden: 470 opkald til 1-1-2, 487 udrykninger, 74 fyrværkeriskader.
* Region Sjælland: 149 opkald til 1-1-2, 106 udrykninger, 8 fyrværkeriskader.
Kilder: Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland
/ritzau/