DR har skåret 382 stillinger som led i større sparerunde, som skal sikre besparelser på 420 millioner kroner om året frem mod 2021.
Oprindeligt havde DR varslet, at der ville blive nedlagt mellem 375 og 400 stillinger, da spareplanen blev præsenteret i september.
Her kan du læse mere om, hvordan stillingerne er blevet nedlagt:
* 205 ansatte har fået en fyreseddel.
* 64 ansatte har fået en frivillig fratrædelsesordning.
* 87 af stillingerne er fundet ved ikke at besætte ledige eller tidsbegrænsede stillinger.
* 26 chefstillinger er blevet nedlagt.
Kilder: DR
/ritzau/