Antallet af kandidater til regionsrådsvalget stiger ved det kommende kommunal- og regionsrådsvalg 21. november.
Det viser en opgørelse, som regionernes interesseorganisation Danske Regioner har foretaget.
Partierne Alternativet og Nye Borgerlige, som er nye i lokal og regional politik, er med til at sende kandidattallet i vejret.
Se her, hvor meget kandidattallet stiger på landsplan og i de enkelte regioner siden sidste valg:
* På landsplan: 1379 kandidater i 2017. 1164 kandidater i 2013.
* Region Hovedstaden: 351 kandidater i 2017. 289 kandidater i 2013.
* Region Sjælland: 246 kandidater i 2017. 215 kandidater i 2013.
* Region Midtjylland: 259 kandidater i 2017. 222 kandidater i 2013.
* Region Syddanmark: 276 kandidater i 2017. 256 kandidater i 2013.
* Region Nordjylland: 247 kandidater i 2017. 182 kandidater i 2013.
Kilde: Danske Regioner.
/ritzau/