Østre Landsret i København har fredag kendt en 17-årig pige fra Kundby skyldig i forsøg på terror. Hun planlagde bombeangreb mod to skoler.
I Retten i Holbæk blev hun idømt seks års fængsel.
Hun er dømt for at have anskaffet sig kemikalier og forsøgt at fremstille sprængstoffet TATP, der er uhyre farligt og også kaldes "Satans mor":
* TATP fremstilles af blandt andet acetone, brintoverilte og syre. Kundbypigen havde købt både brintoverilte og acetone i to Matas-butikker.
* TATP er meget populært blandt terrorister, fordi det er nemt at fremstille. Tilnavnet "Satans mor" skyldes, at det er meget ustabilt. Det blev blandt andet brugt ved terrorangrebet i London i 2005.
* Herhjemme var det TATP, der eksploderede mellem hænderne på Lors Doukaev på Hotel Jørgensen i København, og det var også dette sprængstof, som de dømte i den såkaldte Glasvej-sag havde fremstillet.
/ritzau/