Løfteraketter i Rusland opkaldes efter deres lasteevne eller - i dette tilfælde - efter det rumskib, de skyder ud i rummet.
* Det første bemandede rumskib i Sojus-serien blev sendt i kredsløb om Jorden 23. april 1967, siden har Rusland udviklet fragtfartøjet Progress, som affyres på en Sojus-raket.
* Med flere end 1700 bemandede og ubemandede opsendelser er Sojus- og Progress-raketten i forskellige versioner verdens hyppigst benyttede og mest pålidelige løfteraket.
* En række russiske rummissioner har været afhængig af Sojus-raketter, og siden 2001 har de været faste leverandører af besætninger og forsyninger til Den Internationale Rumstation (ISS).
* USA har ikke længere en flyveklar rumfærge, men NASA arbejder på Orion, hvis første bemandede rumrejse ventes tidligst om seks år.
* Den 50 meter høje Sojus TMA-18M-raket består af tre trin, som giver fremdrift på forskellige tidspunkter af flyvningen, indtil Sojus 45-kapslen til slut går i kredsløb om Jorden.
* Det første trin består af fire raketmotorer hver på omkring 20 meters længde. Tilsammen giver de det kraftigste løft i de første to minutter, hvorefter de frigøres og styrter ned. Andet trin sørger for fremdriften i de næste 168 sekunder.
* I løbet af mindre end fem minutter har de to første trin af raketten brugt 225.000 kilo petroleum og flydende ilt. Når de er brændt ud, fortsætter det tredje og sidste trin opad mod rumkapslens endelige bane rundt om Jorden.
* Øverst på Sojus-raketten er den bemandede kapsel, der under opsendelsen er afskærmet med et skjold.
* Selve Sojus-rumfartøjet består af tre dele. Et kredsløbsmodul, hvor de tre besætningsmedlemmer opholder sig, mens de flyver rundt om Jorden. Dette modul har i den ene ende en dockingport, der fastgør rumfartøjet til rumstationen og giver astronauterne adgang til den internationale rumstation - ISS.
* Et landingsmodul til indtrængen i atmosfæren og landing på Jorden, og endelig et instrumentmodul, som indeholder det udstyr, der er nødvendigt for at drive og navigere rumfartøjet.
* Sojus 45-kapslen frigør sig fra løfteraketten og fortsætter med at stige op til en højde på omkring 400 kilometer, hvor den går i kredsløb, indtil den kobles sammen med ISS.
Kilde: rumrejsen.dk, ESA og New York Times
/ritzau/