Nord Stream 2, der har det russiske energiselskab Gazprom i ejerkredsen, søgte i april sidste år om at føre en gasledning gennem dansk søterritorium syd om Bornholm.
Få måneder efter vedtog Folketinget en lov, der gør det muligt at sige nej til denne linjeføring af sikkerhedspolitiske grunde. Mange danske politikere er nemlig bekymrede for konsekvenserne for blandt andet Ukraine.
Nu har Nord Stream 2 søgt om at føre rørledningen nord om Bornholm. Her er der ikke tale om dansk søterritorium, så derfor kan Danmark ikke blokere linjeføringen.
Læs mere om den omstridte gasledning:
* Nord Stream 2 er den anden gasledning fra Rusland til Tyskland gennem Østersøen.
* Danmark godkendte i 2009, at den første gasledning - Nord Stream 1 - måtte gå gennem dansk farvand.
* Gasledningen Nord Stream 2 bliver 1224 kilometer lang.
* Gasrøret får en indvendig diameter på 122 centimeter.
* Gasledningen skal årligt kunne transportere 55 milliarder kubikmeter naturgas.
* Gasmængden er nok til at forsyne 26 millioner europæiske hjem.
* Hvis den samme mængde gas skal transporteres ad samme rute med skib, ville det kræve 600-700 store naturgastankskibe årligt.
* I Nord Stream 2 ejer det russiske statsselskab Gazprom over halvdelen af aktierne. Andre aktionærer er tyske Basf, energiselskabet Eon, hollandske Nederlandse Gasunie og franske GDF Suez.
* I 2005 stiftede Tysklands tidligere forbundskansler Gerhard Schröder og Ruslands præsident, Vladimir Putin, gasselskabet North European Gas Pipeline Company. I 2010 blev det omdøbt til Nord Stream.
Kilde: Nord Stream.
/ritzau/