FAKTA: Putin genvalgt med en jordskredssejr

Ruslands præsident, Vladimir Putin, får seks år til på posten. Tre ud af fire vælgere stemte på ham søndag.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, er genvalgt med opbakning fra flere end tre fjerdedele af de vælgere, der begav sig til valglokalerne søndag. Det viser de officielle resultater.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, er genvalgt med opbakning fra flere end tre fjerdedele af de vælgere, der begav sig til valglokalerne søndag. Det viser de officielle resultater. Foto: Sergei Chirikov/AFP

Vladimir Putin, der har ledet Rusland i næsten to årtier, har fået sit hidtil bedste valgresultat ved søndagens præsidentvalg. Næsten 65 procentpoint skiller ham fra valgets nummer to.

Ved præsidentvalget i 2000 fik han 53 procent af stemmerne, 71 procent i 2004 og 63 procent i 2012.

Her følger de næsten endelige resultater med 99,84 procent af stemmerne talt op efter søndagens valg.

* Præsident Vladimir Putin: 76,66 procent

* Pavel Grudinin: 11,80 procent

* Vladimir Zjirinovskij: 5,66 procent

* Ksenia Sobtsjak: 1,67 procent

* Grigorij Javlinskij: 1,04 procent

* Boris Titov: 0,76 procent

* Maksim Surajkin: 0,68 procent

* Sergej Baburin: 0,65 procent

Valgdeltagelsen lå ifølge valgkommissionen på 67,49 procent.

Kilder: Ruslands valgkommission, Tass, AP

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.