Mange virksomheder oplever at få jobansøgninger fra ledige, der ikke reelt er interesserede.
Det viser en spørgeundersøgelse, som Dansk Erhverv har foretaget i januar 2018 blandt 451 medlemsvirksomheder.
Læs om resultaterne her.
* 38 procent af de adspurgte virksomheder - næsten fire ud af ti - har svaret, at de har modtaget ansøgninger, hvor ansøgeren ikke reelt var interesseret.
* Der er typisk tale om ansøgere, som er ledige, og som har søgt jobbet, fordi det var et krav fra jobcenteret, oplever virksomhederne.
* Problemet opleves i alle brancher, men især inden for manuel service - for eksempel rengøring, postomdeling, vagtservice og lignende.
* I nogle tilfælde kan virksomheder sortere uinteresserede ansøgere fra ved gennemlæsningen af ansøgningen. Men mange virksomheder når ifølge undersøgelsen endnu længere.
* 29 procent af virksomheder, som har oplevet uinteresserede ansøgere, fandt først ud af under jobsamtalen, at ansøgeren ikke var interesseret.
* 25 procent fandt ud af det, da man forgæves søgte at kontakte ansøgeren.
Kilde: Dansk Erhverv.
/ritzau/