Tirsdag stemte den kenyanske befolkning om, hvem der skal være landets nye præsident.
De indledende resultater tyder på, at den siddende præsident, Uhuru Kenyatta, bliver genvalgt.
Oppositionslederen, Raila Odinga, har udtalt, at der er valgfusk involveret i resultaterne.
Onsdag er uroligheder brudt ud, og én person er dræbt, da kenyansk politi åbnede ild mod demonstranter, der støtter oppositionen.
* Kenya har 20 millioner registrerede vælgere ud af en befolkning på over 40 millioner.
* Kenya erklærede sig uafhængigt af Storbritannien i december 1963.
* Uhuru Kenyatta blev valgt til landets præsident i 2013. Han er den fjerde præsident siden uafhængigheden.
* Det er fjerde gang, at Raila Odinga stiller op som præsidentkandidat.
* Kenyatta og Odinga kommer begge fra familier med lange politiske traditioner.
* Uhuru Kenyatta er søn af Kenyas første præsident, Jomo Kenyatta.
* Raila Odinga er søn af Jaramogi Oginga Odinga, som var vicepræsident under Jomo Kenyatta.
* For at vinde præsidentvalget i Kenya i første runde skal en kandidat have over 50 procent af stemmerne samt mindst 25 procent af stemmerne i 24 af landets 47 regioner.
* Det endelige resultat skal ifølge loven foreligge inden en uge. Resultatet kan ifølge analytikere muligvis være klar allerede onsdag eller torsdag.
Kilder: AP, AFP og Ritzau.
/ritzau/