I en vurdering af terrortruslen mod Danmark skriver Center for Terroranalyse (CTA) under Politiets Efterretningstjeneste, at truslen fortsat er alvorlig.
CTA arbejder med fem trusselsniveauer:
* Ingen. Der er ingen indikationer på en trussel. Der er ikke erkendt kapacitet eller hensigt.
* Begrænset. Der er en potentiel trussel. Der er en begrænset kapacitet og/eller hensigt.
* Generel. Der er en generel trussel. Der er kapacitet og/eller hensigt og mulig planlægning.
* Alvorlig. Der er en erkendt trussel. Der er kapacitet, hensigt og planlægning.
* Meget alvorlig. Der er en specifik trussel. Der er kapacitet, hensigt, planlægning og mulig iværksættelse.
Kilde: Center for Terroranalyse.
/ritzau/