Ritzau
Opdateret kl. 15:46
Parken Sport & Entertainment er et dansk selskab, der blev børsnoteret i 1997.
Fredag har Parken præsenteret regnskab for første kvartal med et underskud på 24,8 millioner kroner og markant sænkede forventninger til årets bundlinje.
Læs om Parken her:
* Selskabet har sit udspring i fodboldklubben FC København, men fodboldaktiviteterne udgør i dag kun en del af selskabets samlede indtægter.
* FC København står også for aktiviteter omkring hjemmebanen Telia Parken i København.
* Derudover driver Parken Sport & Entertainment følgende virksomheder:
* Lalandia - ferie- og aktivitetscentre samt feriehusudlejning og - salg.
* Fitness.dk - landsdækkende kæde af fitnesscentre.
* Endelig udlejer Parken Sport & Entertainment også kontorejendommene i de fire tårne i Telia Parken.
* Parken Sport og Entertainment-koncernen har tidligere også omfattet ejerandele i FCK Håndbold, en fodboldskole i Sydafrika, Rockshow, Billetlugen og DK4, men selskaberne er enten ophørt, eller andelene er solgt.
Kilde: parken.dk
/ritzau/