* Spejdernes Lejr 2012 lå ved Holstebro og dækkede et areal på 240 hektar.
* Lejren fandt sted i perioden 21. juli - 29. juli 2012.
* I alt deltog 37.334 spejdere - hvoraf omkring 4000 spejdere kom fra lande som Østrig, Bangladesh, Gambia, Israel, Pakistan, England og Mexico.
* Spejdernes Lejr 2012 var arrangeret af Dansk Spejderkorps Sydslesvig, Danske Baptisters Spejderkorps, De Grønne Pigespejdere, Det Danske Spejderkorps og KFUM-spejderne.
* Lejren var åben for besøgende, men skulle man overnatte som enten medhjælper eller deltager, måtte man investere i et armbånd.
* Det samlede budget for lejren var på omkring 70 millioner kroner, som blev finansieret ved deltagerbetaling og sponsorater.
*Både Holstebros borgmester, H.C. Østerby (S), statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og protektor for pigespejderne, prinsesse Benedikte, besøgte lejren i ugens løb.
Kilde: Spejdernes Lejr 2012
/ritzau/