LO kører fra 1. oktober til slutningen af måneden en mediekampagne for at få højere dagpenge, fordi værdien er udhulet i mange år.
LO foreslår:
1) At stoppe faldet i dagpengenes værdi og løfte den maksimale årlige dagpengesats med 13.400 kroner (2018-niveau) indtil 2025.
2) At medlemmernes statsbidrag fastholdes efter gældende regler, selv om den maksimale dagpengesats løftes (medlemsbidraget skal reguleres med prisudviklingen – og ikke stigningen i dagpengesatsen – frem mod 2025).
3) At medlemsbidraget halveres for beskæftigede unge under 25 år, der ikke er omfattet af den eksisterende kontingentfritagelse. Det vil betyde, at kontingentet (før skat) falder med godt 2.000 kroner om året eller cirka 37 procent.
Kilder: Netavisen Pio, som er tæt på Socialdemokratiet
/ritzau/