En række nye regler og love træder i kraft i 2024. Her kan du læse om nogle af dem.
Jægere må skyde hjortevildt med bue og pil
Miljøministeren har godkendt en bekendtgørelse, som tillader buejagt på kronvildt, dåvildt og sikavildt. Buejagt på det store hjortevildt har tidligere været tilladt på forsøgsbasis fra 2018 til 2022.
- Vi er glade for at kunne imødekomme de mange buejægere, som gerne vil på buejagt efter det store hjortevildt i denne jagtsæson. I og med buejagt på kron-, då- og sikavildt bliver tilladt fra 1. januar, kan man stadig nå det i den sidste del af sæsonen, lyder det fra kontorchef i Miljøstyrelsen Jens Skovager Østergaard.
Bedstemor eller bedstefar kan gå på barsel
Soloforældre kan nu give en del af deres barsel til et nærtstående familiemedlem. Det kan være en bedsteforælder eller søskende.
For at kunne tage barsel med et barnebarn må man dog ikke være gået på pension. Også LGBT+-familier kan se frem til forbedringer.
Barnets såkaldte retlige forældre - mor, far eller medmor - kan overføre ikke-øremærket barsel til sociale forældre.
Målgruppen for sociale forældre er: den retlige forælders ægtefælle, en samlevende, som har levet i et ægteskabslignende forhold med en forælder i mindst to år, en kendt donor med en forældrelignende relation til barnet eller den kendte donors ægtefælle eller samlevende med en forældrelignende relation til barnet.
Dyrere breve og ugyldige frimærker
Nytårsdag træder en ny postlov i kraft, som skal sikre fri konkurrence på postmarkedet. Dermed ophæves den såkaldte befordringspligt, som Post Danmark har varetaget i 400 år.
PostNord tilpasser derfor produkter, services og priser til de nye markedsvilkår, og en række forsendelser, herunder breve, magasiner og pakker, bliver som følge af postloven pålagt moms.
Et almindeligt indenlandsk brev på 0-100 gram stiger til 25 kroner, eksisterende frimærker vil ikke længere kunne bruges på nationale breve på grund af det nye momskrav, der fjernes mere end 1.000 postkasser landet over, omdeling af dagblade ophører, og postbokse udfases i løbet af 2024, oplyser PostNord, som fortsætter uændret på pakkemarkedet.
Når det gælder de nu ugyldige frimærker til nationale breve, som private og erhvervsdrivende har købt i 2022 og 2023, kan de mod et gebyr ombyttes til nye postmærker frem til 30. juni 2024.
Farvel til en helligdag
Store bededag vil fra 2024 ikke længere blive anset som en helligdag, men en almindelig arbejdsdag.
Det vil dog stadig være muligt for arbejdsgivere og lønmodtagere at indgå aftaler om særlige løn- og ansættelsesvilkår på bededagen.
Med andre ord bliver det også muligt at aftale, at lønmodtageren fortsætter med at have fri på store bededag. Det er op til arbejdsgiveren at beslutte, hvornår den ekstra arbejdstid i stedet skal placeres, eller om arbejdsgiveren overhovedet vil forøge medarbejdernes årlige arbejdstid med en almindelig arbejdsdag.
Barnets lov skal styrke børns rettigheder
Børn og unge, der vokser op under svære vilkår, skal kunne bestemme mere over deres eget liv. Om de bor hjemme, eller om de er anbragt, skal sagsbehandlingen sætte deres ønsker forrest.
Når barnets lov træder i kraft 1. januar, får børn og unge med regeringens ord for første gang deres egen lov, som det blev udtrykt ved lovens vedtagelse. Ud over at styrke børnenes rettigheder indskærpes det, at kommunerne undersøger alle søskende under 18 år i en familie, når et barn anbringes på grund af omsorgssvigt.
Forsøg med ekstra lange lastbiler på vejene
Fra årsskiftet må der køres med dobbelttrailervogntog på en forsøgsstrækning mellem Aarhus og Høje-Taastrup, der, hvis alt går vel, kan udvides til flere strækninger.
Tanken bag forsøget er, at når lastbilerne får lov til at øge deres længde, vil der kunne fragtes mere gods per køretøj. Det giver en klimagevinst, fordi en dobbelttrailer kan erstatte to almindelige lastbiler, og så vil det mindske trængslen på vejene.
A-kassen overtager ansvar
Nye dagpengeregler træder i kraft. Det betyder blandt andet, at du ikke skal have dobbeltkontakt med a-kasse og jobcenter, hvis du bliver ledig.
A-kassen overtager al kontakt med medlemmerne i den første del af en ledighedsperiode. Den slutter, når man har nået 410 timers ledighed. Derefter overtager jobcenteret kontakten og fortsætter det forløb, der er startet sammen med a-kassen.
Arbejdsindtægt modregnes ikke længere i folkepensionen
Hidtil er arbejdsindtægt blevet modregnet i folkepensionen, hvis den oversteg 122.004 kroner om året. Men det er nu slut. I fremtiden er der ikke et loft over, hvor meget man må tjene.
Den nye lov betyder også, at din eventuelle ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt heller ikke modregnes i folkepensionen. Lovgivningen træder i kraft 1. januar 2024 med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023.
Man er derfor stadig blevet modregnet af sin arbejdsindtægt i løbet af 2023, men man får det modregnede beløb tilbage igen i starten af 2024.
Med de nye regler kan de arbejdende pensionister få en ekstra indtægt på op til folkepensionens fulde beløb på 173.268 kroner for enlige og 127.884 kroner for gifte eller samlevende.
Indsats mod sorte penge i detailhandlen
En ny lov om kasseapparater træder i kraft i Danmark fra begyndelsen af 2024.
Den kommer til berøre tusindvis af værtshuse, diskoteker, restauranter, caféer, grillbarer, pizzeriaer, isbutikker, købmænd og kiosker, som har en omsætning på under ti millioner kroner om året.
Det er et led i kampen mod sorte penge i detailhandlen, at der er indført krav om, at virksomheder i bestemte brancher skal registrere alle salg i såkaldte digitale kasseapparater.
Politiet får nye værktøjer mod narkokriminalitet
Ordensmagten kan nu udpege målrettede skærpede strafzoner - som for eksempel Pusher Street på Christiania - hvor der skal være dobbeltstraf for handel med og besiddelse af ulovlige stoffer og for at overtræde såkaldte zoneforbud.
Det betyder, at både sælgere og købere af ulovlige stoffer kan se frem til hårdere straffe.
Købere vil som udgangspunkt skulle straffes med fængsel allerede anden gang, de tages i en skærpet strafzone. Og besiddelse af små mængder hash kan i førstegangstilfælde straffes med 4.000 kroner i bøde i stedet for som i dag 2.000 kroner.
Kilder: Transportministeriet, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Lærernes a-kasse, advokatfirmaet Kromann Reumert, Berlingske, Beskæftigelsesministeriet, advokatfirmaet Lund Elmer Sandager, Jurainfo, PostNord, Nordea, Miljøstyrelsen, Justitsministeriet og Ritzau.