Nobels fredspris er blevet uddelt til i alt 92 mænd og 19 kvinder siden 1901. Desuden har en række organisationer modtaget prisen.
Blandt modtagerne er flere kendte navne og organisationer. Herunder kan du se et overblik over nogle af de mest kendte modtagere af fredsprisen:
* 1906: Theodore Roosevelt for at mægle i krigen mellem Rusland og Japan.
* 1919: Thomas Woodrow Wilson for at stifte "League of Nations", forløberen for FN.
* 1944: Røde Kors for organisationens arbejde på vegne af menneskeheden under Anden Verdenskrig.
* 1964: Martin Luther King Jr. for sit arbejde med borgerrettigheder.
* 1978: Anwar al-Sadat og Menachem Begin for at slutte fred mellem Israel og Egypten.
* 1979: Moder Teresa for sit arbejde for at hjælpe "den lidende menneskehed".
* 1990: Mikhail Gorbatjov for sin indsats for at stoppe den kolde krig.
* 1994: Yasser Arafat, Shimon Peres og Yitzhak Rabin for deres indsats for at skabe fred i Mellemøsten.
* 2009: USA's daværende præsident, Barack Obama, for sin indsats for at forstærke diplomati og samarbejde.
Kilder: Ritzau, nobelpeaceprize.org og nobelprize.org.
/ritzau/